23948sdkhjf

Bager fyrer fire på grund af vejarbejde

- Hvis vi skal fyre yderligere medarbejdere, kan vi ikke få tingene til at hænge sammen, fortæller indehaver.
I den lille by Løsning i nærheden af Horsens er der gang i gravearbejdet.

I Vestergade er der nemlig ved at blive gravet ud til det slidte kloaksystem, der skal udskiftes sammen med gamle vand- og fjernvarmeledninger, skriver hsfo.dk .

Og det kan mærkes hos Den Lille Bager i nummer 34. Her kæmper man med, at kunderne nu skal køre en omvej, og det har indtil videre resulteret i fire fyringer, fortæller bagerparret Vivi og Lars Due Christensen.

- Vi har desværre måttet fyre en bager, en elev og to voksenhjælpere - fire - af vores i alt 14 ansatte på grund af de sidste måneders faldende salg. Hvis vi skal fyre yderligere medarbejdere, kan vi ikke få tingene til at hænge sammen, fortæller Vivi Due Christensen.

Det er Hedensted Kommune, der gennemfører renoveringen på Vestergade i Løsning i samarbejde med Løsning Fjernvarme, Løsning Vand og Hedensted Spildevand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109